Christianshavn har uden sammenligning Københavns smukkeste og bedste velbevarede handels- og havnemiljø. Men skruer vi tiden 400 år tilbage, så området helt anderledes ud. De københavnere, som gik ned til stranden ved Holmens Kirke og kiggede ud over det brede sund imellem Sjælland og Amager, ville dengang næppe have set meget andet end en forblæst strandeng. I det åbne farvand lå krigs- og handelsskibe for anker ubeskyttet overfor vind og strøm. Christian d. 4. var kongen, som forvandlede København fra en ubetydelig by til en rigtig hovedstad, og han havde naturligvis øje for, at der måtte anlægges en rigtig havn. I 1618 begyndte man opfyldning og inddæmning af det lavvandede område, som skulle blive til Christianshavn. Bydelen anlagdes med 6 gader på langs og 4 gader på tværs med en midterkanal, som delte området i en Overby og en Nederby (navnet Overgaden kommer oprindelig af Ufergade). Amager blev også forbundet med den første bro – Knippelsbro, som blev indviet i 1620. I starten var det vanskeligt at lokke nogen til at bygge i den nye bydel, på trods af meget billige byggegrunde, derfor hjalp man udviklingen på vej ved i 1639 at tildele Christianshavn købstadsrettigheder, skattefrihed i 12 år, ret til græsning og kålhaver på Amager Fælled samt ret til at afholde torvedage. Omkring år 1900 blev mange af de gamle, lave huse revet ned og erstattet af byggespekulationshuse, som skød i vejret. I dag er området smukt gennemrenoveret, men for bare 60 år siden var en typisk baggårdslejlighed på blot 30 m2. Den havde hverken bad eller toilet, men her boede alligevel familier, som i gennemsnit bestod af 6 personer!